Jubilæumstids-skrift til Balka Strand Vandværk
Det var dengang, at Balka var et næsten jomfrueligt nybyggerland. Ude af øje. Ude af sind. For sig selv. Nærmest alene. Det var der, troldtøjet boede, sagde man. Og nogle af dem, der var med dér i begyndelsen af 60’erne, finder nærmest uopfordret ord som sump, fattigrøve, rotter og klondyke frem af gemmerne, når talen falder på...dengang. Balke Udmark...
Kapitel 1:
Det var dengang, sundhedssæben Leciton var et hit – og tandpastaen hed Perletand. Det var dengang, der var noget der hed Bornholms Låne- og Diskontobank. Det var dengang, øen var velforsynet med biografer: Hasle Biograf, Kino Gudhjem, Bio Nexø, Nordbornholms Kino, Aakirkeby Kino, Rønne Bio, Rønne Film Forum og Rådhusteatret, der i øvrigt kunne kontaktes på telefon 25.
1966. Det var dengang, en billet til København i et 1. klasses enkeltkammer beløb sig til 37 kroner. Og billetten købte man naturligvis hos Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866. Det var dengang, der stadigvæk blev produceret øl, hvidtøl og sodavand i Nexø. Det var dengang…det var en anden tid. En tid med fremtidsdrømme og ny teknologi, der buldrede frem: Telefoner, fjernsyn og biler. Nogle steder…
1966. Balka nærmest glemt. Ihvertfald sjældent en del af dagsorden, når de rige bønder holdt møde i sognerådet. Grundene var billige – i omegnen af en krone pr. kvadratmeter.. Husene byggede man selv. Balka – længere ude end Bodilsker Sogns fattighus, som først blev nedlagt i 1970. Destruktionsanstalten eller Balka Sæbe var for længst holdt op med at producere Marseille sæbe nummer 1. Men det var cementstøberiet, der var arbejdspladsen.
Det var dengang, at Tidende kunne fortælle historien om, at en ung mand fra Pedersker blev dræbt, da han den 22. august ved 6.40-tiden på knallert blev påkørt af toget i baneoverskæringen ved Balka Trinbræt.
Balka – længst ude i den yderste provins, selv om togturen til Nexø tog under 10 minutter. Og alligevel langt fra storbyens bekvemmeligheder. Organiseret vandforsyning var noget, man kunne kigge i vejviseren efter. Byggede man hus, så byggede man også en brønd.
Det var dengang, at to dumpe drøn en dag fik mågerne til at lette ude i bugten. Det var dengang, hvor dynamit var noget, man bare hentede. Og møbelpolstreren, der var i gang med at bygge hus, havde ingen erfaring med dynamit. Han havde ingen idé om, hvor meget dynamit, der skulle bruges. Det havde hans ven heller ikke. Man måtte prøve sig frem. Dobbelt ladning, altså. Yderligere to dumpe drøn, fik naboen op ad stolen: Nu måtte de fangema’ stoppe, inden de fik lagt hele byen ned. Men efter nogle timers hårdt arbejde med skovl og trillebør, så var der vand – en brønd. Just do it, som man siger.
I dag er Balka noget helt andet. Uden for sæsonen en fredelig landsby med 185 helårshuse, en børnehave – og et vandværk. Om sommeren: Masser af turister. 225 fyldte sommerhuse. To temmelige store badehoteller. Turistbusser. Tennisbaner. Swimmingpools. Windsurfing. Havkajak. Kitesurfing. Helstegt pattegris i Weekendhytten: Det flade vand, nordeuropas fineste sand, bugtens smukke rum trækker både børnefamilier og medieopmærksomhed til fra hele verden. I dag er Balka in. Meget in. Så meget in, at der skal bødes tæt på 3 millioner kroner for et 82 kvadratmeter stort sommerhus. Men det er jo også her, solen står op på Bornholm.
Møbelpolstreren blev aldrig rigtig glad for sin brønd. De næste år måtte han flere gange høre på naboerne, der beklagede sig over, at han havde sænket vandstanden i deres brønde. Samtidig var vandet ikke af den bedste kvalitet. Hundsemyrevand kaldte man det med reference til mosen. Og om sommeren løb brønden tit tør.
Nogle år senere – den 3. december 1966 var møbelpolstrer Erik Andersen med til at stifte Balka Strand Vandværk. 34 stemmeberettigede var mødt på Pension Balka Strand. Og man havde travlt: Bodilsker Sogn havde nemlig besluttet, at nu skulle Balka kloakeres. Der skulle graves – og hvorfor så ikke lægge vandrør ned samtidig?
Allerede 16 dage senere var man klar til oprette konto hos Sparekassen, samt indkøbe et styks kassebog og et styks medlemsbog. I februar 1967 var man så langt, at Sparekassen for Nexø og Omegn bevilligede en kassekredit på 150.000 kroner. Andelshaverne skulle selv finansiere de resterende 80.000 kr. Balka var på vej til at få sit eget vandværk – som ét af de sidste steder på Bornholm.
Overalt hvor man satte gravemaskinerne i jorden væltede det op med store store sandsten. De blev blot væltet til siden – og i en lang periode lignede Balka et borgerkrigsramt område.
Foruden møbelpolstrer Erik Andersen bestod den første bestyrelse
af formanden salgskonsulent P.G. Hansen, skibsinspektør K. Lundsgaard, B. Møller Pedersen og Carl Aage Gudbergsen.
I 2016 er der over 400 andelshavere i Balka Strand Vandværk. Hvert år leveres der 35.000 kubikmeter vand. De 185 helårshuse står for 55 procent af forbruget, sommerhusene for 25 og de to store badehoteller forbruger 20 procent af produktionen. Hele ledningssystemet er nu kortlagt digitalt. På den måde minimeres risikoen for, at f.eks. entreprenører graver ledningerne over. I løbet af 2017 skiftes alle målere, så man blot skal køre forbi i en bil for at aflæse forbruget. Vandværket er 100 procent automatiseret. Oppumpning af råvand, iltning, filtrering og udpumpning til forbrugerne styres og overvåges af en computer. Produktion og forbrug kan følges minut for minut.
Det 1. hul
Blot fire måneder efter stiftelsen af Balka Strand Vandværk begyndte jagten på vand.
Den første marts 1967 – på en temmelig blæsende onsdag – satte boremester Holger Lind boret i jorden på Vestre Strandvej 8A. Balka. Den første boring. Det første hul. Var der vand i undergrunden, ville man bygge et pumpehus på grunden.
Den 4. marts klokken 17.00 var boret nået fire meter ned i den hårde, hvide klippe. Den 13. marts: 19 meter. 20. marts: 28,5 meter og meget hård klippe. 7. april: 62 meter og atter hård sten.
Endelig den 8 april nåede maskinerne ned på 66 meter, vandet sprang og prøvepumpningen kunne begynde. 27. april kunne Bornholms Tidende fortælle, at der nu var boret ned til 82 meter, og at boringen kunne levere 15 kubikmeter om dagen. Der var vand nok. Sideløbende med Bodilsker Sogns kloakering af Balka, blev vandledningsnettet udrullet og allerede 1. januar 1968 nåede Balka Strand Vandværk op på 130 andelshavere.
Den årlige vandafgift udgjorde 325 kroner. Om året. Uanset hvor meget vand, man brugte. Det betød, at der i perioder var et enormt vandforbrug i Balka-området: Op mod 130.000 kubikmeter om året. Først da man i begyndelsen af 90’erne indførte vandmålere, kom der styr på forbruget.
Det 2. hul
Boringen på Vestre Strandvej blev for lille i begyndelsen af 70’erne. Forbruget steg. Turismen foldede sig ud. Flere sommerhuse. Badehotellerne voksede – og når de fyldte deres swimmingpools, så manglede der vand til Balka-boerne. Samtidig var der udfordringer med at slippe af med okker i vandet. I 1973 begyndte planlægningen af både en udvidelse af vandværket og en ny boring på Birkevej. Boringen var ingen stor succes. Og de næste fem-seks år sloges Balka Strand Vandværk både med okker og øgede pumpeudgifter, samt kuldioxid i vandet som angreb installationerne og måtte dæmpes med kemikalier. Situationen var uholdbar. En ny boring trængte sig på.
Det 3. hul
Enhver vandværksmesters våde drøm er masser af vand i suveræn kvalitet med så meget tryk nedefra, at man ikke behøver at bruge strøm for at pumpe det videre.
Siden de første to boringer var man generelt blevet noget klogere på vandet, på geologien. Og geologernes oversigter viste, at langt, langt ude på marken vest for Stensebyvejen skulle der være vand. Meget vand. En fredag eftermiddag i begyndelsen af august 1980 – midt i høsten – leverede Bjarne Pihl fra Bornholms Brøndboring ’den våde drøm’. Boret ramte 42-43 meter, og vandet sprang så heftigt, at en entreprenør i al hast måtte tilkaldes for at aflede vandet, inden det kom under kontrol. Selv uden pumper væltede der 18.000 liter op i timen.
Prøvepumpninger viste senere, at der uden problemer kunne pumpes op mod 40.000 liter i timen. Altså mere end rigeligt til at dække behovet. Og de sidste 35-36 år har dette hul leveret vandet til hele Balka-området. Hver dag. Året rundt. Og der er stadigvæk så meget tryk på vandet, at pumperne ude ved boringen ikke har noget at lave, når turistsæsonen er slut – så løber vandet selv de 1,5 km ind til vandværket.
Kapitel 1:
Det var dengang, sundhedssæben Leciton var et hit – og tandpastaen hed Perletand. Det var dengang, der var noget der hed Bornholms Låne- og Diskontobank. Det var dengang, øen var velforsynet med biografer: Hasle Biograf, Kino Gudhjem, Bio Nexø, Nordbornholms Kino, Aakirkeby Kino, Rønne Bio, Rønne Film Forum og Rådhusteatret, der i øvrigt kunne kontaktes på telefon 25.
1966. Det var dengang, en billet til København i et 1. klasses enkeltkammer beløb sig til 37 kroner. Og billetten købte man naturligvis hos Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866. Det var dengang, der stadigvæk blev produceret øl, hvidtøl og sodavand i Nexø. Det var dengang…det var en anden tid. En tid med fremtidsdrømme og ny teknologi, der buldrede frem: Telefoner, fjernsyn og biler. Nogle steder…
1966. Balka nærmest glemt. Ihvertfald sjældent en del af dagsorden, når de rige bønder holdt møde i sognerådet. Grundene var billige – i omegnen af en krone pr. kvadratmeter.. Husene byggede man selv. Balka – længere ude end Bodilsker Sogns fattighus, som først blev nedlagt i 1970. Destruktionsanstalten eller Balka Sæbe var for længst holdt op med at producere Marseille sæbe nummer 1. Men det var cementstøberiet, der var arbejdspladsen.
Det var dengang, at Tidende kunne fortælle historien om, at en ung mand fra Pedersker blev dræbt, da han den 22. august ved 6.40-tiden på knallert blev påkørt af toget i baneoverskæringen ved Balka Trinbræt.
Balka – længst ude i den yderste provins, selv om togturen til Nexø tog under 10 minutter. Og alligevel langt fra storbyens bekvemmeligheder. Organiseret vandforsyning var noget, man kunne kigge i vejviseren efter. Byggede man hus, så byggede man også en brønd.
Det var dengang, at to dumpe drøn en dag fik mågerne til at lette ude i bugten. Det var dengang, hvor dynamit var noget, man bare hentede. Og møbelpolstreren, der var i gang med at bygge hus, havde ingen erfaring med dynamit. Han havde ingen idé om, hvor meget dynamit, der skulle bruges. Det havde hans ven heller ikke. Man måtte prøve sig frem. Dobbelt ladning, altså. Yderligere to dumpe drøn, fik naboen op ad stolen: Nu måtte de fangema’ stoppe, inden de fik lagt hele byen ned. Men efter nogle timers hårdt arbejde med skovl og trillebør, så var der vand – en brønd. Just do it, som man siger.
I dag er Balka noget helt andet. Uden for sæsonen en fredelig landsby med 185 helårshuse, en børnehave – og et vandværk. Om sommeren: Masser af turister. 225 fyldte sommerhuse. To temmelige store badehoteller. Turistbusser. Tennisbaner. Swimmingpools. Windsurfing. Havkajak. Kitesurfing. Helstegt pattegris i Weekendhytten: Det flade vand, nordeuropas fineste sand, bugtens smukke rum trækker både børnefamilier og medieopmærksomhed til fra hele verden. I dag er Balka in. Meget in. Så meget in, at der skal bødes tæt på 3 millioner kroner for et 82 kvadratmeter stort sommerhus. Men det er jo også her, solen står op på Bornholm.
Møbelpolstreren blev aldrig rigtig glad for sin brønd. De næste år måtte han flere gange høre på naboerne, der beklagede sig over, at han havde sænket vandstanden i deres brønde. Samtidig var vandet ikke af den bedste kvalitet. Hundsemyrevand kaldte man det med reference til mosen. Og om sommeren løb brønden tit tør.
Nogle år senere – den 3. december 1966 var møbelpolstrer Erik Andersen med til at stifte Balka Strand Vandværk. 34 stemmeberettigede var mødt på Pension Balka Strand. Og man havde travlt: Bodilsker Sogn havde nemlig besluttet, at nu skulle Balka kloakeres. Der skulle graves – og hvorfor så ikke lægge vandrør ned samtidig?
Allerede 16 dage senere var man klar til oprette konto hos Sparekassen, samt indkøbe et styks kassebog og et styks medlemsbog. I februar 1967 var man så langt, at Sparekassen for Nexø og Omegn bevilligede en kassekredit på 150.000 kroner. Andelshaverne skulle selv finansiere de resterende 80.000 kr. Balka var på vej til at få sit eget vandværk – som ét af de sidste steder på Bornholm.
Overalt hvor man satte gravemaskinerne i jorden væltede det op med store store sandsten. De blev blot væltet til siden – og i en lang periode lignede Balka et borgerkrigsramt område.
Foruden møbelpolstrer Erik Andersen bestod den første bestyrelse
af formanden salgskonsulent P.G. Hansen, skibsinspektør K. Lundsgaard, B. Møller Pedersen og Carl Aage Gudbergsen.
I 2016 er der over 400 andelshavere i Balka Strand Vandværk. Hvert år leveres der 35.000 kubikmeter vand. De 185 helårshuse står for 55 procent af forbruget, sommerhusene for 25 og de to store badehoteller forbruger 20 procent af produktionen. Hele ledningssystemet er nu kortlagt digitalt. På den måde minimeres risikoen for, at f.eks. entreprenører graver ledningerne over. I løbet af 2017 skiftes alle målere, så man blot skal køre forbi i en bil for at aflæse forbruget. Vandværket er 100 procent automatiseret. Oppumpning af råvand, iltning, filtrering og udpumpning til forbrugerne styres og overvåges af en computer. Produktion og forbrug kan følges minut for minut.
Det 1. hul
Blot fire måneder efter stiftelsen af Balka Strand Vandværk begyndte jagten på vand.
Den første marts 1967 – på en temmelig blæsende onsdag – satte boremester Holger Lind boret i jorden på Vestre Strandvej 8A. Balka. Den første boring. Det første hul. Var der vand i undergrunden, ville man bygge et pumpehus på grunden.
Den 4. marts klokken 17.00 var boret nået fire meter ned i den hårde, hvide klippe. Den 13. marts: 19 meter. 20. marts: 28,5 meter og meget hård klippe. 7. april: 62 meter og atter hård sten.
Endelig den 8 april nåede maskinerne ned på 66 meter, vandet sprang og prøve-pumpningen kunne begynde. 27. april kunne Bornholms Tidende fortælle, at der nu var boret ned til 82 meter, og at boringen kunne levere 15 kubikmeter om dagen. Der var vand nok. Sideløbende med Bodilsker Sogns kloakering af Balka, blev vandledningsnettet udrullet og allerede 1. januar 1968 nåede Balka Strand Vandværk op på 130 andelshavere.
Den årlige vandafgift udgjorde 325 kroner. Om året. Uanset hvor meget vand, man brugte. Det betød, at der i perioder var et enormt vandforbrug i Balka-området: Op mod 130.000 kubikmeter om året. Først da man i begyndelsen af 90’erne indførte vandmålere, kom der styr på forbruget.
Det 2. hul
Boringen på Vestre Strandvej blev for lille i begyndelsen af 70’erne. Forbruget steg. Turismen foldede sig ud. Flere sommerhuse. Badehotellerne voksede – og når de fyldte deres swimmingpools, så manglede der vand til Balka-boerne. Samtidig var der udfordringer med at slippe af med okker i vandet. I 1973 begyndte planlægningen af både en udvidelse af vandværket og en ny boring på Birkevej. Boringen var ingen stor succes. Og de næste fem-seks år sloges Balka Strand Vandværk både med okker og øgede pumpeudgifter, samt kuldioxid i vandet som angreb installationerne og måtte dæmpes med kemikalier. Situationen var uholdbar. En ny boring trængte sig på.
Det 3. hul
Enhver vandværksmesters våde drøm er masser af vand i suveræn kvalitet med så meget tryk nedefra, at man ikke behøver at bruge strøm for at pumpe det videre.
Siden de første to boringer var man generelt blevet noget klogere på vandet, på geologien. Og geologernes oversigter viste, at langt, langt ude på marken vest for Stensebyvejen skulle der være vand. Meget vand. En fredag eftermiddag i begyndelsen af august 1980 – midt i høsten – leverede Bjarne Pihl fra Bornholms Brøndboring ’den våde drøm’. Boret ramte 42-43 meter, og vandet sprang så heftigt, at en entreprenør i al hast måtte tilkaldes for at aflede vandet, inden det kom under kontrol. Selv uden pumper væltede der 18.000 liter op i timen.
Prøvepumpninger viste senere, at der uden problemer kunne pumpes op mod 40.000 liter i timen. Altså mere end rigeligt til at dække behovet. Og de sidste 35-36 år har dette hul leveret vandet til hele Balka-området. Hver dag. Året rundt. Og der er stadigvæk så meget tryk på vandet, at pumperne ude ved boringen ikke har noget at lave, når turistsæsonen er slut – så løber vandet selv de 1,5 km ind til vandværket.
Del eller print