Skip to content
Gum by Hviid

Gum by Hviid: Den vildeste rutschetur.

Hvad gør man, når én af de største spillere i den danske supermarkedsbranche en mørk, mørk efterårsaften spørger: Hvad koster det at få eneret på jeres tyggegummi...?

Tyggegummi kan indeholde op til 80 forskellige kemiske stoffer.  Der er en grund til at et tabt/smidt tyggegummi ikke sådan forgår. 🙂 En undersøgelse fra Tænk viste, at fire ud af fem tyggegummi-brands markedført til børn i Danmark indeholdt hormonforstyrrende stoffer. Kort sagt: Det meste tyggegummi er noget lort. Time to invent.

Det var journalisten Sussi Hviid fra Svaneke, som på sit køkkenbord havde ‘genopfundet’ tyggegummiet. Tre-fire-fem ingredienser. Naturlige naturligvis. Og langt de fleste af dem økologiske. 

Det var en vild drøm. Om at etablere en tyggegummifabrik på Bornholm med afsæt i chicle – saften fra gummitræer. Tyggegummi – sådan som det havde været i 1000 år før industrialiseringen. Om at udvikle egne, lokalt producerede smagsstoffer. Om at bruge  saften fra øens birketræer i stedet for sukker.

Iværksætterdrømmen endte – fordi vi løb tør for penge og kræfter. Men ikke uden at have taget den helt store rutschetur: møder, messer, kaffe på de dyreste adresser, store håb, store drømme, store nedture, 100-vis af timer på at udvikle kommunikation og emballage, koncepter, justerede koncepter, fabriksdesign, regneark, regneark, regneark. Men jeg ville ikke have været turen foruden.

Del eller print