Kan man holde ferie i sin egen baghave?

Ideen har altid været der.  Spring en camino over. Hold ferie i din egen baghave. Slip flyskammen. Hold omkostningsreduceret og CO2-lav ferie. Gå-ferie på Bornholm. Alene. Telt, køkken, tøj, grejer og mad til – i hvertfald – seks dage. Men kan man det? Giver det mening? Giver det mening at holde ferie, vandre af lutter kendte stier? Helt alene? Med venstre fod i vandkanten?

Jeg er en sen-campist. Først på den anden side af seks årtier lærte jeg at påskønne kombinationen af telt, liggeunderlag, sovepose og oppustelig hovedpude. Så det var alligevel med en vis tøven, tæt på tvivl, at jeg begav mig afsted.

Turen begyndte søndag meget sen eftermiddag – efter to intense dage på Madens Folkemøde. (Kan anbefales). En prolog. 3 km. Fra Rønne city til Blykobbe Plantage. Teltet var sat inden dugtid. Prologen var et bevidst valg. Den forsynede mig med en exitmulighed, hvis tvivlen skulle vinde, hvis den mentale kapacitet ikke rakte til. For hvordan overbeviser man sig selv om, at man sagtens kan holde sit eget selskab ud i en fem-seks dage? 

Prologen var samtidig en god mulighed for at teste grejernes beskaffenhed, inden det gik løs.

At vandre er mere end at gå. At vandre er mere end ‘det ene ben foran det andet – og ‘nøj, se der er en stor fugl’. For mig er vandringens styrke, at den langsommelige og adstadige fremdrift strækker tiden og skaber et helt unikt samtalerum. Vandringen giver et trygt rum for kommunikation: Der er tid nok. Du skal nok få fortalt dine historier eller luftet dine tanker, bekymringer og glæder. Man kan næsten uden omkostninger afbryde eller sætte en samtale på stand by. Vi fortsætter bare i morgen.  Det giver tid og plads til refleksion. Og gentagelse.

Sådan har det fungeret på Olavsleden, sådan har det fungeret på caminoen, sådan har det fungeret på vores ‘all-day-out-vandreture’ på Bornholm.

Men fungerer det også for en solo-vandrer?

Ja, tak. Det fungerer. Og summasummarum: Jeg kommer til at gøre det igen. Man kommer langt omkring, når man har 16-17 vågne timer i eget selskab. Der kommer mange sange. Mange nye tanker. Mange gamle tanker. Og gode refleksioner over det hele.  En slags power-rum, som har skrællet nogle lag af.

Bundlinjen blev 150 km på fem dage – uden prologen.

Selskab var der ikke meget af her tidligt i juni måned – og midt på den femte dag, synes jeg, der var en meget klar tendens til, at dialogerne fik  lidt præg af genudsendelse og besluttede at springe en overnatning over og få flyttet brikken helt hjem fra Nexø.

Bornholm er som altid en stor oplevelse – også selv om man går på kendte stier. Og man bliver nemt meget taknemmelig over at bo her.

Det kom lidt bag på mig: Spændende at se, så hurtigt den pænt stressede journalist fra en noget opkogt, hidsig og udfordret arbejdsplads skifter ham: Bliver teltmand, finder glæden ved det hårde underlag og frysetørret mad, finder roen med morgenmaden (kaffe, müsli og havremælkspulver med vand), mens teltet tørrer helt. Som den mest naturlige ting tager man bad og vasker the “first layer” i Østersøens knap så varme vand lidt syd for Allinge. Og lever med at der ikke lades meget strøm på powerbanken, når det er overskyet.  Ikke en eneste negativ overvejelse. Ikke en eneste fornemmelse af bøvl eller åh-nej-nu-skal-teltet-op-igen. Det hang sammen. Med Barbies Kent: I do telt.

Turen nedbrudt i etaper
(km-angivelserne er vejledende)

Søndag: Rønne – Blykobbe Plantage. (Telt) (3 km)

Mandag: Blykobbe – Vang. (Telt) (17 km)

Tirsdag: Vang – Tejn – Rø Plantage. (Telt) (32 km)

Onsdag: Rø Plantage – Paradisbakkerne. (Telt) (45 km)

Torsdag: Paradisbakkerne – Nexø. (Vandrehjem) (10 km inkl. Nexø). 

Fredag: Nexø – Rønne. (48 km)

Alt det andet
Madpakken: Frysetørret mad, nudler og suppepulver (frokost), tilsæt-kun-vand-morgenmad (müsli iblandet havremælkspulver) – og ganske mange figen/energibars. 97% vegansk.  Klædeskabet: To gange baselayer. To gange Terrex uldtrøje. Kasket. To par strømper. Håndklæde. En downjacket til de kolde nætter. Et regnslag. Ubrugt tøj: lange bukser og et par buffs.
På ryggen:  Min 65 liter Gregory leverede igen varen – et skuffedarium af en rygsæk, der gav fem dage med disciplineret stram orden.  Med 3 liter vand ramte vi 20 kg, som langsomt blev reduceret undervejs eftersom madsækken blev tyndere.
På fødderne: Adidas Terrex Hiker 2 og et par gode uldstrømper. (Falke TK2, Explore Wool).
I hænderne: De uundværlige poles: Trekmates Walker Shock.


Who’s next?

Disclaimer: (Ingen affiliate markedsføring.)(Billedet er lavet i samarbejde med min ven AI.)